17/07/2025 0 Kommentarer
Fælleskirkelig pilgrimsvandring
Fælleskirkelig pilgrimsvandring

Mødested: Kregme Station.
Afslutning: Frikirken Salem, Havnevej 15, Frederiksværk
Det er med stor glæde, at vi kan indbyde til Fælleskirkelig Pilgrimsvandring.
Med tid til stilhed, samtale og bøn.
Pilgrimsvandringen 2025 er nr. 18 i rækken af vandringer arrangeret af en gruppe fra Folkekirken og Frikirken Salem i Halsnæs kommune.
I lighed med de sidste års vandringer vil vi stort set følge Vandreruten Halsninoen. I år dog i modsat retning. Fra Kregme Station vandrer vi gennem det smukke landskab gennem Kregme Mose til Kregme Kirke, hvor vi bydes indenfor til en andagt med lidt at tænke over.
Vandringen fortsætter forbi Fugletårnet i Nørremose, gennem Sonnerup Skov og forbi Traphøj til frokost ved Ladegårdssøen. Der efter forbi Bæverskjulet og ad Sørupvang forbi Turbåden Frederikkes anløbsplads og ad Brede Åsti til Frederiksværk til Frikirken, Havnevej 15. Afslutnings-andagt med nadver holdes i Frikirken af Ingolf Bjørsted..
Hvor er det skønt, at vi i samtale, bøn og stilhed må søge Gud, Himlens og Jordens skaber. At vi kan gøre det i fred og frihed. Ikke for at opnå noget, – men i taknemmelighed over at vi i troen på Jesus må leve i Guds nåde, barmhjertighed og kærlighed. Derfor vil vi undervejs holde stop med læsninger, lidt at tænke over, bøn og meditation. I år vil vi give mere tid til stilhed undervejs.
Praktiske oplysninger: Godt fodtøj tilrådes til den cirka 11 km. lange Pilgrimsvandring. Deltagerne må selv medbringe formiddagskaffe/te, mad og drikke til frokosten, og vand til at drikke undervejs. Da ruten kun i mindre grad byder på borde og bænke, bedes deltagerne selv medbringe sidde-underlag.
Arrangørerne byder på en lille forfriskning undervejs samt eftermiddagskaffe ved afslutningen.
Flere oplysninger samt tilmelding aller-senest lørdag 23. august, 2025 hos
Ingolf Bjørsted, telefon: 28 74 08 18 eller på mail: e.i.bjorsted@webspeed.dk
Pris: Kr. 40,00
Arrangører: Elinor og Ingolf Bjørsted, Frikirken i Frederiksværk, sognepræst Lise-Lotte Grønborg, Torup og Frederiksværk-Vinderøds tidl. sognepræst Ivan L. Jakobsen.
Tak til Frederiksværk Menighedsfond for støtte.
Kommentarer