K) Ordensbestemmelser

§ 25.

  1. Kirkegården er altid åben for gående i perioden fra solopgang til solnedgang. 

    1a) Det er tilladt for pårørende, der er meget dårligt gående, at køre i bil ind på kirkegårdens parkafdeling. Lågen er nomalt åben fra kl. 07:00 til kl. 15:00 mandag - onsdag. 07:00 – 14:00 torsdag og 07:00 – 13:00 fredag. Der må kun køres på asfaltbelagte veje.
  2. Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred. Man skal derfor opføre sig sømmeligt, når man færdes på kirkegården.
  3. Levende lys på gravstederne må placeres fra 1. november til 1. marts.
  4. Julepyntning og granlægning på gravsteder: Granlægning udføres i perioden uge 43 (midt oktober) til uge 50 (midt december). Alt gran og julepynt fjernes af kirkegårdspersonalet igen efter d. 1. marts.
  5. Erhvervsmæssigt arbejde på kirkegården må kun udføres inden for normal arbejdstid. Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder på en sådan måde, at det er til gene for gudstjeneste eller andre kirkelige handlinger der foregår i kirken eller på kirkegården.
  6. Kirkegårdens tilhørende redskaber og vandkander, som benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug straks sættes tilbage på deres plads.
  7. Vandet på kirkegården er vinterlukket fra 1. november til 1. april
  8. Kirkegårdens hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes eller betrædes.
  9. Alle former for flasker, glasvaser, kunstige blomster, elektrisk lys og lyskæder er ikke tilladt.
  10. Hunde skal føres i snor.
  11. Kirkegårdens låger skal holdes lukkede.
  12. Færdsel uden for kirkegårdens gange er ikke tilladt.
  13. Cykling på kirkegården er ikke tilladt. Undtaget er handicaphjælpemidler
  14. Kørsel med motorkøretøj på kirkegården må kun foregå efter aftale med kirkegården, eksempelvis håndværkere, bedemænd og stenhuggere. Undtaget er handicapkørsel jf. ovenfor 1a.
  15. Nummerpæle på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes.
  16. Ukrudts- eller insektbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegården.
  17. Der må ikke anvendes plastik eller lignende materialer som underlag for stenbelægning på gravsteder eller andre arealer.
  18. Afbrydning af grene, beskadigelser af hegn og beplantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt politianmeldelse.
  19. På gravsteder anlagt i græs må blomsterbuketter, kranse og mospuder kun anbringes på de af kirkegården anviste steder. Der må ikke nedsættes løg, planter og andet i græsset.
  20. Kirkegårdslederen er regulativmæssig forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred.